Blog

<h3>Et fysioterapeutisk blik på statisk belastning, kredsløb og kroppens rytme.</h3>Mange tror, at træthed handler om for lidt bevægelse. Men kroppen bliver også træt af ensformighed. Når du sidder stille længe – selv med god holdning – arbejder de samme muskler konstant for at holde dig oprejst. De får sjældent pauser. Det giver en langsom udmattelse, som ikke handler om svaghed, men om rytme.&nbsp;Når muskler arbejder uden pause Kroppen er skabt til bevægelse – men ikke nødvendigvis til bevægelse i fitness-forstand. I fysioterapi taler vi om statisk belastning: når musklerne spænder svagt, men uafbrudt, for at holde kroppen stabil.Når du sidder foran skærmen, bruger du især posturale muskler i nakke, skuldre, ryg og hofte til at holde stillingen. De små muskler i nakken, fx m. suboccipitales, arbejder hele tiden for at holde hovedet i balance over kroppen. Selv ved let spænding får de begrænset blodgennemstrømning. Når ilt og næringstilførsel falder, ophobes affaldsstoffer som mælkesyre og histamin – og musklen sender signal om træthed eller ømhed.Derfor kan du føle dig tung og udmattet, selv uden fysisk aktivitet. Det er ikke fordi du gør noget forkert – kroppen har bare ikke fået lov at skifte gear.<figure id="figure-ggg46gboblmi3kpoow"><img id="ggg46gboblmi3kpoow" src="https://cdn.durable.co/covers/37o6FCbP6HBVOnJNOLJtTlJzSiRtikgP6bd7CX7uMPCNtBdgbaA43PlOs7CnGvzP.png" alt="" title="" class="object-cover bg-gray-100 rounded-lg md:rounded-xl lg:rounded-2xl" style="aspect-ratio: 1/1; object-position: 50% 20%;" data-corners="default" data-aspect="1:1" data-caption="" data-positionX="50%" data-positionY="20%" data-fullWidth="false"/></figure>Når kredsløbet går i stå Når muskler arbejder dynamisk (fx ved gang), hjælper de blodet tilbage mod hjertet. Men ved stillesiddende arbejde mangler kroppen denne “pumpeeffekt”. Der opstår nedsat mikrocirkulation – særligt i nakke, lænd og ben. Det betyder, at vævets stofskifte går ned i tempo. Du får følelsen af stivhed, træthed eller svaghed – ikke fordi musklen er ødelagt, men fordi den har stået stille for længe.Samtidig bliver åndedrættet mere overfladisk, og mellemgulvet bevæger sig mindre. Det forværrer iltoptaget, fordi brystkassen ikke udvider sig fuldt. Over tid kan kroppen miste evnen til at mærke forskel på aktivitet og hvile – den bliver træt på begge fronter.&nbsp; Et eksempel fra klinikken En klient, der arbejder hjemme foran laptop, oplevede konstant træthed i nakke og skuldre. Ved første blik var holdningen “korrekt”, men når vi kiggede nærmere, bevægede hun sig næsten ikke på en hel time. Vi lavede små rytmebrud – at dreje stolen lidt, skifte fodstilling, trække vejret dybt og rejse sig kort hver time. Efter en uge oplevede hun, at trætheden forsvandt, selvom arbejdstiden var den samme.Små rytmebrud – ikke store ændringer – genopretter kroppens energi.&nbsp; Sådan kan du mærke, at kroppen er træt af stillesiddende arbejde: <ul><li>Skuldrene “sætter sig” og føles tunge.</li><li>Du synker gradvist sammen i stolen, uden du bemærker det.</li><li>Nakke og ryg føles spændt sidst på dagen.</li><li>Du er træt i kroppen, men rastløs i hovedet. &nbsp; Små bevægelser med stor virkning Bevægelse betyder ikke, at du skal rejse dig hvert kvarter. <span style="font-family: inherit; font-size: calc(18px * var(--body-fontSize, 1)); font-style: var(--body-fontStyle, normal);" data-mce-style="font-family: inherit; font-size: calc(18px * var(--body-fontSize, 1)); font-style: var(--body-fontStyle, normal);">Det handler om<strong style="font-family: inherit; font-size: calc(18px * var(--body-fontSize, 1)); font-style: var(--body-fontStyle, normal);" data-mce-style="font-family: inherit; font-size: calc(18px * var(--body-fontSize, 1)); font-style: var(--body-fontStyle, normal);"> rytme og variation: </li><li><span style="font-family: inherit; font-size: calc(18px * var(--body-fontSize, 1)); font-style: var(--body-fontStyle, normal);" data-mce-style="font-family: inherit; font-size: calc(18px * var(--body-fontSize, 1)); font-style: var(--body-fontStyle, normal);">Rul skuldrene langsomt bagud et par gange.</li><li>Træk vejret dybt og mærk, at brystkassen og maven bevæger sig.</li><li>Skift vægt mellem fødderne, selv når du sidder.</li><li>Rejs dig, når du taler i telefon. Det tager under et minut – men får blodet til at bevæge sig, musklerne til at ånde og nervesystemet til at forstå, at tempoet må ændre sig.<span style="font-family: inherit; font-size: calc(18px * var(--body-fontSize, 1)); font-style: var(--body-fontStyle, normal);" data-mce-style="font-family: inherit; font-size: calc(18px * var(--body-fontSize, 1)); font-style: var(--body-fontStyle, normal);">&nbsp;</li></ul>Sådan arbejder vi med det hos FriFysio Når jeg møder klienter med denne type træthed, ser jeg på rytme, ikke holdning. Vi arbejder med:<ol><li>Observation af åndedræt og kropsbalance.</li><li>Træning af små bevægelser i nakke, skuldre og ryg.</li><li>Stille øvelser, der aktiverer mellemgulvet.</li><li>Individuelle rytmebrud i hverdagen. Målet er ikke at ændre dig – men at give kroppen mulighed for at variere sig selv. Træthed forsvinder sjældent af mere træning, men af bedre bevægelse.</li></ol>Når du forstår, at træthed handler om rytme og variation, får du en anden ro i kroppen. Du skal ikke “sidde rigtigt” – du skal bare bevæge dig jævnt. Kroppen er ikke doven. Den venter bare på rytmen.

🌿 Når du sidder stille hele dagen – men stadig bliver træt

<h3> Et roligt fysioterapeutisk blik på nervesystem, åndedræt og samarbejde i kroppen</h3>Når tempoet i tankerne stiger, følger kroppen ofte med. Mange mærker spændinger uden helt at forstå hvorfor. Her får du et fysioterapeutisk blik på, hvordan det autonome nervesystem, åndedrættet og muskelarbejdet hænger sammen – og hvordan kroppen kan begynde at samarbejde igen.Når nervesystemet går i let beredskab Kroppen reagerer løbende på det, vi oplever. Ved vedvarende pres, bekymring eller mange samtidige opgaver aktiveres den sympatiske del af det autonome nervesystem. Puls og vejrtrækning stiger en anelse, og kroppen gør sig klar til aktivitet. Det er en naturlig beskyttelse. Hvis tempoet ikke falder igen, bliver kroppen i et let beredskab, som mærkes som spænding – typisk i nakke, skuldre, bryst og øvre ryg.Når åndedrættet skifter spor Når tankerne løber, bliver vejrtrækningen ofte kortere og mere overfladisk. Brystkassen “overtager”, og de små respirationshjælpere – især m. scalenii på siden af halsen og m. pectoralis minor under kravebenet – arbejder for meget. De er ikke lavet til at trække vejret for os hele dagen og kan derfor hurtigt blive ømme og spændte. Samtidig bliver mellemgulvet mindre aktivt. Derved mister kroppen den naturlige rytme mellem spænding og afspænding. I fysioterapi taler vi om en forstyrret respiratorisk rytme. Det føles ofte som uro i kroppen.<figure id="figure-odka55kwanmhs2s45s"><img id="odka55kwanmhs2s45s" src="https://cdn.durable.co/blocks/1ftt6oYch8YtA9qC8utWhxBoNpXhi9atM2ZhL3C9lAZOrvrm4hnY6wp35gyZ1YL8.png" alt="" title="" class="object-cover bg-gray-100 rounded-lg md:rounded-xl lg:rounded-2xl" style="aspect-ratio: 3/2; object-position: center center;" data-corners="medium" data-aspect="3:2" data-caption="" data-positionx="undefined" data-positiony="undefined" data-fullwidth="false" data-mce-src="https://cdn.durable.co/blocks/1ftt6oYch8YtA9qC8utWhxBoNpXhi9atM2ZhL3C9lAZOrvrm4hnY6wp35gyZ1YL8.png" data-mce-style="aspect-ratio: 3/2; object-position: center center;"></figure>Når tempoet sætter sig fast Selv efter arbejdstid kan kroppen forblive i samme tilstand. Nervesystemet “glemmer” at skifte gear, og muskulaturen bliver stående i let beredskab. Man kan derfor føle sig udmattet uden at have bevæget sig meget. Det er ikke svaghed – det er fysiologi. Kroppen forsøger at beskytte.Et kort eksempel fra praksis En klient med nakke-/skulderspændinger arbejdede i lange stræk foran skærmen. Vi fandt ingen “fejl” i holdningen, men et højt, hurtigt åndedræt og konstante mikrospændinger i scalenii. Da vi genskabte en rolig mellemgulvsrytme og lagde små rytmebrud ind i arbejdsdagen, faldt spændingen gradvist.Sådan kan du mærke det i hverdagen • Skuldrene “kryber op”, især sidst på dagen • Overfladisk vejrtrækning i brystet; svært ved at puste helt ud • Træthed uden fysisk aktivitet • Svært ved at “slukke” mentalt, selv i roRolig basistræning for åndedrættet (1–2 min.) Læg en hånd på brystet og en på maven. Træk vejret roligt ind gennem næsen, så hånden på maven bevæger sig først en smule ud, mens brystet forbliver relativt stille. Lad udåndingen være en anelse længere end indåndingen. Mærk, hvordan nakke og skuldre kan falde en smule ned på udåndingen. Formålet er ikke at præstere – men at give mellemgulvet plads.Sådan arbejder vi i klinikken<ol><li>Kort samtale og kropslæsning: hvor sidder spændingen, og hvordan bevæger åndedrættet sig.</li><li>Genskabe rytme: rolig aktivering af mellemgulvet og aflastning af hjælpemuskler.</li><li>Stille bevægelse: små bevægelser for nakke/skulderbælte, der kan udføres i hverdagen uden pres.</li><li>Hverdagsrytme: enkle rytmebrud ved skærm og i pauser, så kroppen får mulighed for at skifte gear. </li></ol>Ro i kroppen er ikke fravær af bevægelse. Det er en rytme, hvor muskler og nervesystem samarbejder. Når den balance genfindes, falder spændingens behov for at “hjælpe” – og kroppen begynder at føles tryg igen.

Hvorfor kroppen spænder, når tankerne gør det samme

FriFysio

I help people with back and neck pain reconnect with their bodies, so they can move freely, work comfortably, and enjoy life without being held back by pain.
At FriFysio, I combine physiotherapy and tailored movement exercises with a holistic approach that considers both the body and the daily habits that influence it.
My goal is for every client to leave not only with less pain, but with a renewed confidence in their own ability to improve their well-being