Hvorfor kroppen spænder, når tankerne gør det samme

Et roligt fysioterapeutisk blik på nervesystem, åndedræt og samarbejde i kroppen

Når tempoet i tankerne stiger, følger kroppen ofte med. Mange mærker spændinger uden helt at forstå hvorfor. Her får du et fysioterapeutisk blik på, hvordan det autonome nervesystem, åndedrættet og muskelarbejdet hænger sammen – og hvordan kroppen kan begynde at samarbejde igen.

Når nervesystemet går i let beredskab
Kroppen reagerer løbende på det, vi oplever. Ved vedvarende pres, bekymring eller mange samtidige opgaver aktiveres den sympatiske del af det autonome nervesystem. Puls og vejrtrækning stiger en anelse, og kroppen gør sig klar til aktivitet. Det er en naturlig beskyttelse. Hvis tempoet ikke falder igen, bliver kroppen i et let beredskab, som mærkes som spænding – typisk i nakke, skuldre, bryst og øvre ryg.

Når åndedrættet skifter spor
Når tankerne løber, bliver vejrtrækningen ofte kortere og mere overfladisk. Brystkassen “overtager”, og de små respirationshjælpere – især m. scalenii på siden af halsen og m. pectoralis minor under kravebenet – arbejder for meget. De er ikke lavet til at trække vejret for os hele dagen og kan derfor hurtigt blive ømme og spændte.
Samtidig bliver mellemgulvet mindre aktivt. Derved mister kroppen den naturlige rytme mellem spænding og afspænding. I fysioterapi taler vi om en forstyrret respiratorisk rytme. Det føles ofte som uro i kroppen.

Når tempoet sætter sig fast
Selv efter arbejdstid kan kroppen forblive i samme tilstand. Nervesystemet “glemmer” at skifte gear, og muskulaturen bliver stående i let beredskab. Man kan derfor føle sig udmattet uden at have bevæget sig meget. Det er ikke svaghed – det er fysiologi. Kroppen forsøger at beskytte.

Et kort eksempel fra praksis
En klient med nakke-/skulderspændinger arbejdede i lange stræk foran skærmen. Vi fandt ingen “fejl” i holdningen, men et højt, hurtigt åndedræt og konstante mikrospændinger i scalenii. Da vi genskabte en rolig mellemgulvsrytme og lagde små rytmebrud ind i arbejdsdagen, faldt spændingen gradvist.

Sådan kan du mærke det i hverdagen
• Skuldrene “kryber op”, især sidst på dagen
• Overfladisk vejrtrækning i brystet; svært ved at puste helt ud
• Træthed uden fysisk aktivitet
• Svært ved at “slukke” mentalt, selv i ro

Rolig basistræning for åndedrættet (1–2 min.)
Læg en hånd på brystet og en på maven. Træk vejret roligt ind gennem næsen, så hånden på maven bevæger sig først en smule ud, mens brystet forbliver relativt stille. Lad udåndingen være en anelse længere end indåndingen. Mærk, hvordan nakke og skuldre kan falde en smule ned på udåndingen. Formålet er ikke at præstere – men at give mellemgulvet plads.

Sådan arbejder vi i klinikken

1. Kort samtale og kropslæsning: hvor sidder spændingen, og hvordan bevæger åndedrættet sig.
2. Genskabe rytme: rolig aktivering af mellemgulvet og aflastning af hjælpemuskler.
3. Stille bevægelse: små bevægelser for nakke/skulderbælte, der kan udføres i hverdagen uden pres.
4. Hverdagsrytme: enkle rytmebrud ved skærm og i pauser, så kroppen får mulighed for at skifte gear.
   

Ro i kroppen er ikke fravær af bevægelse. Det er en rytme, hvor muskler og nervesystem samarbejder. Når den balance genfindes, falder spændingens behov for at “hjælpe” – og kroppen begynder at føles tryg igen.